Skandale i Brandenburg: Jøder og israelere forbudt at komme ind i huset!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

I juni 2025 forbyder en skrædder i Kleinmachnow jøder og israelere at komme ind i huset, hvilket fører til undersøgelser af oprør.

Im Juni 2025 erteilt ein Schneider in Kleinmachnow Juden und Israelis ein Hausverbot, was zu Ermittlungen wegen Volksverhetzung führt.
I juni 2025 forbyder en skrædder i Kleinmachnow jøder og israelere at komme ind i huset, hvilket fører til undersøgelser af oprør.

Skandale i Brandenburg: Jøder og israelere forbudt at komme ind i huset!

En hændelse i Brandenburg vækker i øjeblikket opsigt. En skrædder, Osman Uyar, offentliggjorde et forbud mod jøder og israelere i sine butikker på sin Facebook-side. Facebook-opslaget, som indeholdt massive grammatiske fejl, lød: "Fra i dag af må ingen jøde komme ind i min forretning, fordi vi ønsker fred, ikke krig, hvorfor enhver jøde eller israeler har forbud mod at komme ind i begge mine butikker." Efter at fejlen blev kendt for offentligheden, forsvandt indgangen hurtigt fra platformen.

Som et resultat ankom politibetjente til "Yörük I"-butikken i Kleinmachnow. Osman Uyar ser sig selv som et offer; Han anklagede sin søn, der driver "Yörük II"-forretningen i Calau, for at være ansvarlig for posten. Uyar hævdede endvidere, at hans Facebook-konto blev kapret af hackere. "Jeg er en forretningsmand. Jeg er ligeglad med, om jeg er jøde, muslim eller kristen," sagde han efter hændelsen. Men politiet har allerede iværksat en efterforskning af oprør, og der er planer om at holde en "risikosamtale" med opslagets forfatter.

Historisk baggrund

De antisemitiske tendenser i hændelsen kastede en skygge over en mørk historie, hvor jøder i Nazityskland blev forbudt fra mange butikker og etablissementer fra slutningen af ​​1930'erne og fremefter. Aktuelle bekymringer forstærkes af de stadig mere aggressive aktiviteter i bevægelser som BDS. De Daily Mirror rapporterer, at Federal Office for the Protection of the Constitution har klassificeret boykotbevægelsen BDS (Boycott, Divestment and Sanctions) som en formodet ekstremistisk sag.

Denne bevægelse, grundlagt i 2005, opfordrer til en omfattende isolation af Israel økonomisk, kulturelt, diplomatisk og politisk. Kritikere ser BDS som et instrument, der ikke kun er rettet mod israelsk politik, men også har antisemitiske træk. De Federal Agency for Civic Education forklarer, at kravene fra BDS kan tolkes som en trussel mod Israels eksistens.

Politiske reaktioner

Forbundsdagen fordømte BDS-bevægelsen som antisemitisk i 2019 og opfordrede den føderale regering, byer og kommuner til ikke at støtte bevægelsens begivenheder. Efter Hamas' angreb på Israel i oktober 2023 var der anti-israelske sammenkomster, hvor BDS-tilknyttede grupper deltog. Dette har henledt opmærksomheden på den særlige sociale følsomhed over for spørgsmålet om antisemitisme i Tyskland.

Ud over aktuelle begivenheder viser en rapport fra 2023 fra Office for the Protection of the Constitution, at der er "tilstrækkeligt vægtige faktuelle beviser" for, at BDS krænker ideen om international forståelse. De jødisk general understreger, at sådanne hændelser ikke bør ses isoleret, og at den sociale diskurs om antisemitisme og dens forskellige manifestationer er mere nødvendig end nogensinde.

Sammenfattende er det klart, at samfundet står over for en udfordring. Den aktuelle debat om antisemitiske udtalelser og BDS-kampagnen skal føres aktivt og åbent for at mindske fordomme og fremme diversitet i Brandenburg.