Strid om vindmøller i skoven: fare for klimaet og naturen?

Strid om vindmøller i skoven: fare for klimaet og naturen?

Der sker noget i Brandenburg – og det er ikke alle, der forstår begejstringen omkring vedvarende energiformer, især når det kommer til vindmøller i skoven. Mens byggeriet af vindmøller længe har været set som nøglen til energiomstillingen, bliver der nu i stigende grad sat spørgsmålstegn ved tendensen. Der er modstand, især i følsomme landskabsbeskyttelsesområder, som det mellem Halbe, Teupitz og Freidorf, hvor der er planlagt vindmøller på op til 261 meter. Disse overdimensionerede kolosser, som er ti gange højere end de omgivende fyrretræer, bringer ikke kun økonomiske aspekter i spil, men giver også anledning til bekymring for natur- og miljøbeskyttelse.

Pierre Ibisch, professor i social økologi ved University for Sustainable Development i Eberswalde, har klart formuleret sine bekymringer. Han advarer om, at vindmøller kan udgøre yderligere kilder til stress for skovene. Tyskland har jo historisk mistet en enorm mængde skov; I dag er kun en tredjedel af landets areal skovklædt og ofte i fragmenterede områder. På dette tidspunkt bliver det klart, at skovene ikke kun fungerer som kilder til træ, men også har væsentlige funktioner til at regulere klimaet og binde kuldioxid.

Skov og vind: et vanskeligt forhold

Byggeriet af vindmøller ændrer også mikroklimaet i skovene. Målinger viser temperaturforskelle på op til 10 grader mellem områder med vindmøller og uforstyrrede skovområder. Resultatet: En øget risiko for udtørring og de tilhørende skovbrande. Dyr som fugle og flagermus er særligt ramt, da deres levesteder bliver forstyrret af de enorme faciliteter.

Et andet aspekt er de økonomiske overvejelser: skovejere ser vindmøller som en lovende indtægtskilde. Mens traditionel tømmerhøst kun genererer omkring 100 euro pr. hektar, kan en enkelt vindmølle generere op til 70.000 euro årligt. Denne fristelse gør ikke beslutningen nemmere for mange skovejere og rejser spørgsmålet om, hvordan økonomiske interesser kan afvejes mod økologiske aspekter.

Klimaændringer i fokus

Men vindkraft bliver ikke kun sat på prøve i Brandenburg. Klimaændringer diskuteres også intensivt i Østrig. Forskningsprojektet "Climate Media Frames" ved St. Pölten University of Applied Sciences undersøger, hvordan forskellige kommunikationsstrategier kan være med til at formidle udfordringerne ved klimaændringer. Dr. Franziska Bruckner og hendes team analyserer forskellige medieformater for at komme til bunds i spørgsmålet om, hvordan klimaændringer opfattes, og hvilken rolle vindkraft spiller i dem.

Et tværfagligt team har i tre år arbejdet på at forske i økologiske innovationer som vindmøller og sojabønner som bæredygtige alternativer. Målet er at udvikle et innovativt analyseværktøj, der gør præsentationen af ​​klimainitiativer i forskellige mediegenrer forståelig.

I Brandenburg og videre er diskussionen om den rette balance mellem produktion af vedvarende energi og beskyttelse af vores natur fortsat en stor udfordring. Svarene på disse spørgsmål vil være afgørende for, hvordan vi håndterer klimaforandringernes udfordringer i de kommende år. Det skal vise sig, om der sker en nytænkning, der både opfylder menneskets behov og naturens krav.

Det skriver Berliner Zeitung om den turbulente diskussion om vindmøller i skoven. Du kan også få mere at vide om kommunikationsstrategier inden for klimaforskning på Miljø og energi og om klimaændrings- og tilpasningsstrategier HLNUG.