Lauchhammer: 300 års industrikultur og kampen for overlevelse!

Lauchhammer: 300 års industrikultur og kampen for overlevelse!

I Lauchhammer, en by, der regnes for den lusatiske industris vugge, fejres et helt særligt jubilæum i år: 300 år med industrikultur! Men på trods af denne milepælsfødselsdag kæmper byen med vanskeligheder, især i kølvandet på strukturelle ændringer i kulmarken. Som rbb24 rapporterer, at tidligere tiders blomstrende salgssteder nu kun er et falmet minde.

Heidemarie Böttcher, en lokal beboer i byen, mærker nostalgifaktoren stærkt. »Der plejede at være en masse her,« husker hun og kiggede på gaderne, hvor folk strømmede gennem butikkerne. Neustadt 1 blev bygget i 1950'erne til kulminearbejdere. Denne æra så ud til at vare evigt, indtil koksværket måtte lukke i 1990. Et renoveret område med en solcellepark er nu det nye ansigt på den engang industrigrund.

Fortidens skygger

På trods af fremskridtene er Lauchhammer plaget af eftervirkningerne af "overgangstraumet". Arbejdsløshed er fortsat et stort problem, og mange tidligere ansatte i kulindustrien befinder sig nu i et usikkert arbejdsmiljø. Den traditionelle virksomhed TAKRAF har reduceret sine tidligere 3.500 arbejdspladser til kun 120 og koncentrerer sig nu om kobber- og lithiumminedrift. "Der er noget der," siger en borger, der beklager tabet af sine industrielle rødder.

Endnu et nålestik til byen kom i form af vindmølleproducenten VESTAS, der lukkede dørene efter 20 års arbejde, og der er ikke fundet en efterfølger siden. Ifølge borgmester Mirko Buhr er budgetvolumen hårdt belastet af obligatoriske opgaver, hvilket gør det vanskeligt at finansiere nye projekter som f.eks. 30 millioner euro "Ore and Coal"-projektet. CDU-parlamentsmedlem Jens Nowak er skeptisk og stiller spørgsmålstegn ved chancerne for succes.

Nye afgange og ideer til fremtiden

Men Lauchhammers historie er langt fra slut. St. Nicholas-kirken, der huser baronesse von Löwendals sarkofag, trodser tiden, selvom den sjældent er fyldt. Troen på en positiv vending ser ud til at være der; Horst Wagner, der er beboer, ser ingen grund til at forlade byen. Trods alle modgange håber beboerne på et nyt kapitel, der kan styrke byens selvtillid trods de svære omstændigheder. På denne måde kunne en ny, livlig vidensregion opstå fra den gamle industriregion, svarende til det, der allerede delvist er opnået i Ruhr-området, en anden region gennemsyret af tradition. bpb viser sig.

Fremtiden for Lauchhammer er stadig usikker, men viljen til forandring ser ud til at være stærk. Det er stadig uvist, om byen vil klare sin transformation, eller om skyggen af ​​dens industrielle fortid vil fortsætte med at tynge den. Én ting er dog sikkert: Historierne fra den gamle kul- og malmegn må ikke glemmes og er en del af en kompleks identitet.