Prisvindende fotografering afslører hemmelige traumer fra mænd i Bosnien

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Hannes Jung vinder Lotto-kunstprisen for sin rørende fotoserie om mænd og seksualiseret vold i Bosnienkrigen.

Hannes Jung gewinnt den Lotto Kunstpreis für seine berührende Fotografie-Serie über Männer und sexualisierte Gewalt im Bosnienkrieg.
Hannes Jung vinder Lotto-kunstprisen for sin rørende fotoserie om mænd og seksualiseret vold i Bosnienkrigen.

Prisvindende fotografering afslører hemmelige traumer fra mænd i Bosnien

De seneste nyheder fra Brandenburgs kunstscene bringer interessante opdagelser frem i lyset. Lottokunstprisen for fotografi blev uddelt den 16. juni 2025. Hovedprisen gik til Hannes Jung fra Bremen for hans spøgende serie "Men Don't Cry". Disse kraftfulde fotografier belyser de skjulte traumer fra mænd, der blev udsat for seksuel vold under Bosnienkrigen i 1990'erne. Ifølge Meetingpoint Potsdam beskriver juryen værkerne som "sensibiliserende og rørende". Ud over tavshed og magtesløshed tager de også fat på hverdagens kampe for overlevelse og længslen efter en stemme.

Hannes Jung, født i 1986, nød sin kunstneriske uddannelse i München, Valencia og Hannover. Han har arbejdet som freelance dokumentarfotograf siden 2009 og bor nu i Berlin. Det var ikke let at udvælge vinderne: i alt 156 kunstnere fra Berlin og Brandenburg ansøgte om de eftertragtede fotografipriser inden marts. Foruden Jung blev der uddelt to sponsorpræmier på hver 5.000 euro. Daniela Friebel modtog en pris for sit arbejde "EVENTS, 2024", mens Arwed Messmer blev hædret for "DEEP TROUBLE", der viser billeder fra Østberlin i 1950'erne.

Kunst og traumer i fokus

Prisvindernes værker er udstillet i Kunstraum Potsdam på Schiffbauergasse indtil den 22. juni 2025. Denne udstilling gør det klart, hvordan kunst fungerer som et medie til at tale om traumer og synliggøre det. Dette skal dog ikke kun ses i prissammenhæng. Bosnienkrigen i 1990'erne er et advarende eksempel på de enorme, ødelæggende virkninger af seksuel vold i krig. Ifølge taz blev over 20.000 kvinder fra 1992 til 1995 voldtaget i Bosnien-Hercegovina, mens etnisk udrensning fandt sted.

Voldtægt blev bevidst brugt som et våben i denne frygtelige konflikt for at skabe etnisk rene befolkninger. Mere end 90 procent af kvinderne, der lidenskabeligt blev udsat for denne vold, var muslimske, mens de fleste af gerningsmændene var ortodokse kristne. Sådanne handlinger kan ikke kun måles i tal; De bærer en umådelig byrde af psykologiske og fysiske ar, som forbliver hos mange overlevende den dag i dag.

Indsigt i de udfordringer, som overlevende står over for

Den socioøkonomiske situation for disse overlevende er ofte katastrofal. Mange lever i fattigdom, og eftervirkningerne af vold afspejles ofte i kronisk psykisk sygdom. Det er et ansvar for samfundet som helhed at yde bistand til de berørte – det være sig gennem psykosocial støtte eller lægehjælp. Forbindelsen mellem disse traumatiske begivenheder og behovet for at tale om, hvordan de fortsat påvirker samfundet i dag, er enormt vigtig. Som bpb fremhæver, har ubearbejdede traumer transgenerationelle effekter og påvirker ikke kun deres familier selv, men også deres familier selv.

I en tid, hvor anerkendelse af seksuel vold i konflikter bliver stadig mere populær, er det vigtigt også at inddrage mænd i denne diskurs. Hannes Jungs udstilling kan give et lille, men væsentligt bidrag til at fortælle de komplekse og ofte usynlige historier om mænd, der har lidt under denne vold og gør det i dag. Især kunst åbner døre til samtaler om emner, der ofte forbliver uklare.