Antisemitismeskandale i Brandenburg: Jøder forbudt at komme ind i huset!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Antisemitisme-skandale i Brandenburg: Schneider forbyder jøder at komme ind i huset. Politiet efterforsker anklager om oprør.

Antisemitismus-Skandal in Brandenburg: Schneider erteilt Juden Hausverbot. Polizei ermittelt wegen Volksverhetzung.
Antisemitisme-skandale i Brandenburg: Schneider forbyder jøder at komme ind i huset. Politiet efterforsker anklager om oprør.

Antisemitismeskandale i Brandenburg: Jøder forbudt at komme ind i huset!

En antisemitisme-skandale ryster i øjeblikket Brandenburg. I en ombygningsskrædderbutik i Kleinmachnow blev et Facebook-opslag af ejeren Osman Uyar opdaget, som sagde: "Fra i dag af må ingen jøde komme ind i min forretning ...". Det usmagelige indlæg blev hurtigt slettet, men politiet efterforsker det nu for oprør. Beskyldningerne er alvorlige, og virkningen af ​​denne hændelse diskuteres bredt.

Osman Uyar siger, at han kun fandt ud af opslaget fra politiet og bebrejder sin søn, Mehmet Uyar, den usigelige besked. Mehmet driver skrædderiet "Yörük II" i Calau. Han er også afbilledet på Instagram med en ulvehilsen, et symbol på den højreekstremistiske gruppe Grey Wolves. På trods af hans tilknytning til en sådan symbolik nægter Mehmet Uyar at anerkende anklagerne og hævder, at hans Facebook-konto er blevet hacket. "Jeg kan ikke lade være," siger han under et betydeligt pres.

Retlige konsekvenser og offentlighedens opfattelse

Politiets efterforskning er allerede begyndt, og talskvinde Stefanie Wagner-Leppin bekræftede, at foranstaltninger såsom at tage fat på dem, der er i fare, er ved at blive planlagt. Spørgsmålet om tilskyndelse til had er særligt følsomt: En velkendt paragraf i tysk straffelov, paragraf 130 i straffeloven, regulerer dette spørgsmål og giver fængselsstraffe på op til fem år. Hvad der er endnu mere bekymrende er det faktum, at antisemitisk indhold spredes via sociale medier, og platforme som Facebook, Instagram og TikTok bliver i stigende grad konfronteret med sådanne fortællinger. Dette indhold udnytter brugernes frygt og usikkerhed og kan nemt give næring til yderligere had. Det viser også en analyse fra Federal Agency for Civic Education, som [bpb.de](https://www.bpb.de/themen/antisemitismus/dossier-antisemitismus/549283/antisemitismus-und-verschwoerungserzaehlungen-in-den-social-medien-praevention-und-intervention-Semiter påpeger, at udbredt antisemitismus/) sociale medier.

I de senere år har coronavirus-pandemien ikke kun ført til en stigning i tilskudsbedrageri og forfalskning af vaccinationsattester, men har også øget bevidstheden om tilskyndelse på sociale netværk. Et eksempel herpå er den allerede nævnte ”Judenstern” med påskriften ”Uvaccineret”, som blev rundsendt i flere indlæg. Berlins appeldomstol afgjorde dog i en særlig sag, at en sådan post ikke nødvendigvis udgør tilskyndelse til had. Synspunkterne kan variere meget her, hvilket viser, at det juridiske terræn omkring antisemitisme og tilskyndelse ikke kun er formet af domstolsafgørelser, men også af den sociale diskurs. I denne sammenhæng yder anwalt.de juridisk rådgivning til personer, der bliver konfronteret med sådanne påstande.

Sociale mediers rolle

Det er her vigtigt at understrege, at sociale medier både kan være en velsignelse og en forbandelse. De er ikke kun platforme for had og fordomme, men kan også tjene til at uddanne og øge bevidstheden mod antisemitisme. Nøglen er at fremme digital mediekendskab og uddannelse samt at udvikle forebyggelsesstrategier for at forhindre sådanne hændelser. Civilsamfundet spiller en afgørende rolle i kampen mod had og intolerance, og enhver stemme i denne debat tæller.

Begivenhederne omkring "Yörük I" ombygningsbutikken er derfor ikke kun et isoleret tilfælde, men en klar indikation af dybtliggende sociale problemer, der skal løses. Sagen mobiliserer både juridiske og sociale kræfter til at tage stilling mod antisemitisme og til at se begivenhederne i sammenhæng med den aktuelle sociale diskussion.