Schengen-aftalen: 50 år med frihed og nye udfordringer!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Frankfurt (Oder) fremhæver udviklingen i Schengen-aftalen og udfordringerne i EU's migrationspolitik siden 1985.

Frankfurt (Oder) beleuchtet die Entwicklungen des Schengener Abkommens und Herausforderungen der EU-Migrationspolitik seit 1985.
Frankfurt (Oder) fremhæver udviklingen i Schengen-aftalen og udfordringerne i EU's migrationspolitik siden 1985.

Schengen-aftalen: 50 år med frihed og nye udfordringer!

Den 14. juni 1985 blev en milepæl i det europæiske samarbejde sat i den maleriske kommune Schengen i Luxembourg: Schengen-aftalen. Den var underskrevet i fællesskab af Holland, Tyskland, Belgien, Frankrig og Luxembourg og havde til formål at reducere den personlige kontrol ved de indre grænser og indlede en ny æra for rejser i Europa. I dag, 40 år senere, fejres Schengen-området, som nu omfatter næsten alle EU-medlemslande samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz, i medierne. Men det er ikke uden udfordringer at afvikle grænsekontrollen

.

Den politolog prof. dr. Funda Tekin om de aktuelle spændinger mellem frihed og sikkerhed inden for Schengen-området. Selvom omkring 420 millioner mennesker har nydt muligheden for at rejse frit siden 1985, står medlemslandene over for stadig mere komplekse udfordringer, såsom håndtering af migration og sikring af ydre grænser. Tysklands midlertidige genoprettelse af grænsekontrollen er blot et eksempel på, hvor delikat balancen mellem åbenhed og sikkerhed er.

Kritiske udfordringer og migrationsdynamik

I 2015 oplevede EU en dramatisk stigning i ulovlige grænsepassager ved sine ydre grænser, med op til 1,83 millioner registrerede tilfælde. Dette tal faldt til omkring 200.000 i 2021. En grund til beroligelse? Ikke helt. Som forklaret på europarl.eu, har EU oprettet nye værktøjer og agenturer til at løse disse udfordringer - herunder Schengeninformationssystemet og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Grænsebevogtning. (Frontex). Disse foranstaltninger har til formål at kontrollere de ydre grænser bedre og forbedre behandlingen af ​​asylansøgninger.

Men hvor er menneskeheden? Kritikere peger på, at samspillet mellem tryghed og behandling af udsatte mennesker, især uledsagede migrantbørn, kunne optrevles. Selvom Fonden for Integreret Grænseforvaltning (IBMF) fremmer medlemslandenes kapacitet, har den også indflydelse på de respektive asylprocedurer.

Udviklingen af ​​Schengen-området og aktuelle diskussioner

Schengen-området var ikke altid en garanteret frihed for rejsende. Historiske gennemgange viser, at succeserne med 1985-aftalen var baseret på årtiers politisk indsats, der strakte sig fra Rom-traktaten i 1950'erne til indførelsen af ​​Schengen-protokollen i 1997. Gamle sikkerhedsproblemer havde gentagne gange ført til tilbageslag i fortiden.

Trods udfordringerne forbliver visionen om et fælles europæisk asylsystem, selv om der er regionale ubalancer, der især rammer lande som Grækenland. bpb understreger, at ansvaret for at beskytte mennesker, der søger beskyttelse, er ujævnt fordelt og kan fortsætte at rejse mange problemer.

Oprettelsen af ​​et harmoniseret system, såsom det europæiske rejseinformations- og tilladelsessystem (ETIAS) fra midten af ​​2025, kunne repræsentere en løsning. Rejsende, der ankommer uden visum, bliver tjekket inden deres ankomst til EU. Så udfordringerne er komplekse, men håbet om et forenet og retfærdigt Europa er fortsat stærkt.