Suche
Mein Konto
Kærlighed kender ingen tid: forenet i Königs Wusterhausen efter 60 år!
Efter 60 år befinder Rosmarie Freist og Peter Trzcinski sig i Königs Wusterhausen og planlægger en fremtid sammen.
Kærlighed kender ingen tid: forenet i Königs Wusterhausen efter 60 år!
Der er historier, der rører hjertet. Det gælder også Rosmarie Freist og Peter Trzcinski, der forelskede sig ved et skolebal i Potsdam i 1958. Men skæbnen havde andre planer: Freists familie flygtede til Vesten, hvilket skilte de to ad. Begge giftede sig med andre partnere, men minderne om deres barndomskæreste forblev i live, og et sølvarmbånd, som Trzcinski havde givet Freist, blev et symbol på deres bånd. Denne bevægende historie er fortalt af moz.de.
Efter at Muren faldt den 9. november 1989, søgte Trzcinski forgæves efter Freists mor i telefonbogen. Det var først efter hans kones død i 2019, at han fandt modet til at komme i kontakt med sin barndomskæreste igen. De to begyndte at besøge hinanden regelmæssigt, og i 2022 fandt de endelig hinanden igen efter 60 år. Denne tilbagevenden til fortiden, kombineret med håbet om år sammen, understreger vigtigheden af deres forhold, især efter at Freist fik et hjerteanfald.
En ny fase af livet
I 2023 tog Rosmarie og Peter det skridt at flytte til Königs Wusterhausen ind i det nye boligområde "Ufer Quartier" ved Notte-kanalen. Her vil de gerne starte deres nye livsfase sammen. Ikke alene har de to mestret udfordringerne ved deres lange adskillelse, men de finder nu også støtte fra hinanden i hverdagen. Hendes historie viser, at kærlighed kan bestå på trods af omstændighederne, og at det aldrig er for sent at finde lykken.
Rødderne til deres forhold er dybt forankret i en tid, der ofte diskuteres i litteratur og medier i dag, som Deutschlandfunk Kultur beskriver. Berlinmurens fald formede en generation; begge sider af muren fortsætter med at være en del af vores fælles hukommelse. Selvom der er mange forskellige minder, deler folk som Freist og Trzcinski de udfordringer og skuffelser, der dukkede op efter 1989.
Kærlighedshistorien om Rosmarie og Peter bliver ikke kun en personlig anekdote, men repræsenterer også en forbindelse til erindringerne hos mange andre mennesker, der blev formet af Tysklands deling og den efterfølgende omvæltning. Alt i alt er de ikke kun to livshistorier, men et mikrokosmos af de forandringer, der fortsat påvirker vores samfund i dag.
Afslutningsvis kan kærlighed overvinde alle tider. Det viser sig, at selv efter årtiers adskillelse er en fremtid sammen mulig, hvis hjerter er forbundet. De to ser frem til de kommende år i "Ufer Quartier", hvor de vil tilbringe deres pension sammen.